Watch the weather change

Hvordan ser det ud, når data antager en visuel form og fremstår som en poetisk fortælling?

Intentionerne med værket er at give et informativt og sanseligt billede af det danske vejr i en årlig cyklus startende 1. januar 2011 og slut 31. December 2011. Værket bygger på faktuelle data hentet hos DMI. 1 dag måler 1 cm på det 365 cm lange tekstil. Set langt fra aflæses året temperaturskift i glidende overgange. Går man tæt på, opleves en række oplysende detaljer. Det er således muligt at aflæse forskellige informationer på hver side af det dobbeltvævede tekstil.

værket udført på Statens Værksteder for Kunst

Biennalen for kunsthåndværk og design - Rundetårn Chp 2013 (foto Ida Smidt)

Hvordan ser det ud, når data antager fysisk form?

Helle Trolle arbejder med at skabe en visuel fortælling med udgangspunkt i nogle af de informationer, der kan hentes gennem vejret. Ved at lade konkrete data – i dette tilfælde forskellige målinger fra DMI – være styrende for både farve-, binding- og strukturvalg, udfordres hendes faglige praksis. Gennem eksperimenter med vævens muligheder, ønsker hun at skabe et værk, der både besidder en informativ realisme og et poetisk udtryk.

På en computerstyret væv indtaster Helle vejret for hver dag i 2011 – én centimeter pr. dag. Således vil tæppet ende med at måle 365 cm. i sin fulde længde.

Helle Trolle arbejder med vævning i flere lag på en 24 skaftet ARMvæv med monofilamenter, iriserende og refleksive garner i kombination med matte garner.

Projektet har modtaget støtte fra Tage Vanggård og Hustrus Fond til arbejdet på Statens Værksteder for Kunst.

Informationer om temperatur, nedbørsmængde og solskinsdage kan aflæses på hver side af den 360 cm lange vævede bane.